”Højt for træets grønne top … øhhh … sad en lille nisse …???” Eller hvordan er det nu, det er? Har du også svært ved at huske ordene til selv de mest almindelige af julens sange, hvordan skal det så ikke gå, når I kommer til et ”Et barn er født i Betlehem?”
Hvis du skal nå at øve på sangene inden juleaften, så er det vist sidste udkald. Teksterne kan du finde overalt på nettet eller i sang-/salmebog.
Sanghæfter med julens sange
Du kan også købe sanghæfter eller -bøger med julens sange i. Enten til at øve dig efter, eller til at dele ud, så alle kan synge med juleaften.
Hvis I går om juletræet, mens i synger, kan det måske nok blive lidt besværligt at holde et hæfte samtidig. Men hvis I blot sidder eller står op, kan det jo sagtens lade sig gøre.
Har I ældre i familien, der ikke orker at gå med rundt om træet, kan han/hun måske synge for efter hæftet. Som regel kan man jo godt huske teksten, hvis blot man får nogle stikord hen ad vejen.
Hvilke af julens sange skal vi synge?
Har I tit besvær med at finde på, hvad I skal synge, når I går rundt om træet, kan I enten skiftes til at bestemme en sang eller finde inspiration herunder.
- Højt for træets grønne top
- Dejlig er den himmelblå
- På loftet sidder nissen
- Et barn er født i Betlehem
- Juletræet med sin pynt
- Glade jul, dejlige jul
- I en kælder sort som kul
- Julen har bragt velsignet bud
- Kender I den om Rudolf
- Det kimer nu til julefest
- Nu er det jul igen
Man behøver jo ikke synge alle sangene, men kan jo nøjes med at vælge en fire-fem stykker. Man kan også sagtens nøjes med kun at synge nogle af versene fra hver sang, der synges.
Hav en rigtig hyggelig tur rundt om juletræet!