Vi kender alle filmen Fars fede juleferie, hvor faderen i familien Griswold går totalt lysamok til jul. Filmen startede en trend, der over de sidste 30 år har bredt sig som en steppebrand verden over – også herhjemme. Her båler helt almindelige danske familier nemt et par tusinde kroner ekstra af på strøm til ekstrem julebelysning bare i december måned. Læs her, hvordan de nemt kunne spare helt op til 75 % af elregningen med LED strips.
Lys til jul! Det må der til. Men da jeg var barn, var det sjældent at se julebelysning udendørs hos helt almindelige mennesker. Min far var en forgangsmand, så i vores have var der sat lys i et grantræ, der stod midt i haven. Det grantræ havde jeg taget mangt en svingom med, da jeg lærte af cykle – altså uden julelys forstås. Men dengang var vi de eneste i miles omkreds med julelys i haven.
Julelys i haven
Senere bredte tendensen sig og i løbet af en 4-5 år, havde stort set alle på vejen et grantræ med lys i haven. Sådan var det i mange år. Så kom filmen ”Fars fede juleferie” med den komplet sindssyge familien Griswold – og sindssygt virkede det dengang, at plastre hele hytten, haven og hjemmet indendørs til med julelys.
Men sådan var det ikke alle, der havde det. Det blev en trend, men det dog tog en rum tid, før den også ramte Danmark – og da det skete, var det endda næsten i min egen baghave. For i vores lokale storby Karise lyste et enkelt hus på Kærvej snart så meget op, at folk kom valfartende langvejs fra, for at se på det særprægede syn.
Det blev også til tv-optræden og i en del år var der også en fast reportage i TV-ØST, når den gode Jeppe Guldbrandsen tændte for julebelysningen. Kommer du forbi, viser han gerne rundt i den fantastisk oplyste have. Kigger du ind af vinduerne, opdager du, at det ikke kun er haven, men hele huset indvendigt, der er pyntet op med lys – og loftet er nærmest dækket af julekugler.
”Jeg bruger vel 1.500 kroner ekstra i december måned på julebelysning”, fortalte Jeppe mig en december-aften hvor vi havde taget familie fra nær og fjern med op for at se det særprægede syn. ”Og næsten hvert år kører vi til Tjekkiet eller Polen i sommerferien og finder ny, flot og spændende julepynt og –belysning”, fortsatte han.
En trend der breder sig
En par danmarksmesterskaber – for sådan et findes der også i den slags – er det da også blevet til. For i dag er Jeppe ikke nær så alene med den overvældende julebelysning herhjemme. Bare rundt om i Karise, er der dukket flere og flere julebelysninger op, der forsøger at gøre ham kunsten efter. Senest har sønnen bosat sig på en gård lige uden for byen og der bliver fingrene heller ikke lagt imellem, når vi nærmer os december.
Men det er ikke kun i Karise, tendensen er løs. Over alt i landet kan du finde lignende udsmykninger, men spørger du os her i byen, så var det altså her, det startede herhjemme.
Spar 75 % på elregningen med LED-strips
I en tid med stigende el-priser må Jeppe for længst have passeret en ekstraudgift på 2.000 kroner, for hans estimat på 1.500 kroner er efterhånden et par år gammelt – og sådan er det nok også mange andre steder i landet, hvor folk går Griswold-amok i julebelysning.
Generelt er der også kommet mere belysning omkring juletid i de danske haver. Ikke bare i et grantræ, som da jeg var barn, men i form af lyskæder i flagstangen, diverse lysende figurer, lys i havens træer og buske og langs hegn og plankeværk. Lysene er heller ikke bare tændt i december. Tit tændes de allerede i starten af november, og slukkes først en gang til marts. På den måde er belysningen ikke bare blevet et jule-, men er nærmere blevet et vinterfænomen.
Flere og flere køber dog heldigvis moderne LED-belysning, og dem der stadig bruger gammeldag, små glødepærer, bør kraftigt overveje det samme. For et skift er godt nok en større udskrivning i anskaffelse end traditionelle juletræskæder, men giver en øjeblikkelig besparelse på el-regningen på helt op til 75 %.
Så kan man jo – alt efter hvor kraftige ens Grisvold’ske gener er – overveje om man vil investere i ekstra belysning eller bare stoppe besparelsen i lommen. Jeg tror godt, jeg kan gætte hvad Jeppe og de andre julebelysningsekstremister vil vælge, hvis de udskifter hele den eksisterende belysning med LED strips.
Stripsene består af massevis af små LED-pærer og kan nemt vikles omkring den eksisterende belysning. Eventuelt kan den trækkes over taget, ved at binde den fast i den eksisterende lyskæde og så trække den ned på den anden side af huset. Så følger LED strippen med op og lægger sig der, hvor lyskæden lå.
LED strips fås i flere forskelle udformninger
Du kan få LED strips i flere forskellige udformninger og med forskellige spændinger. Mest almindelige er 12v ledstrips. De anvender en 12 volts transformer, der som regel følger med.
LED stripsene kan fås i flere forskellige længder og kan nemt skæres til på længden, lige som det er muligt at forlænge dem. Nogle steder kan du også få dem i længere længder, ved at bestille flere af den samme vare på en gang. Bestiller du f.eks. 4 strips på 5 meter, er der nogle webshops der leverer dem i en samlet længde på 20 meter.
Det kræver så bare, at du har en transformer, der kan klare den store effekt. Tjek hvor mange watt den transformer du har, kan trække og tjek så hvor mange watt pr. meter, LED stripsen trækker.
Det er også muligt at få 24v ledstrips. De fås ligesom 12 voltsudgaven i forskellige længder og den største forskel er, at du skal bruge en 24 volts transformator i stedet for en 12 volts.
Endelig er det også muligt at få 230v ledstrips, der dog ikke kan sluttes direkte til stikkontakten. Stripsene skal tilsluttes en særlig forbindelsesboks, ligesom der skal bruges særligt kraftige monteringsklemmer og en afslutningsenhed på strippen.
Flere farver, lyseffekter og praktisk tilbehør
LED strips kan fås i hvid og flere forskellige farver, ligesom du kan få LED strips, du kan skifte farve på. Sidstnævnte type leveres oftest med mulighed for at lave lysshow med farveskift, løbelys og andre effekter. Så det kan virkelig blive helt Griswold’sk.
Lægger du LED strips på jorden eller skal de hænge mellem f.eks. to huse, kan det være en god ide at investere i aluprofiler til ledstrips. Bare klæb LED-strippen ind i aluprofilen, skyd den beskyttende gennemsigtige plastikkappe hen over og hæng den op. Så sidder LED strippen godt beskyttet. Aluprofilerne kan købes hos de samme webshops, hvor du køber dine LED strips og andre LED pærer.
Skift nu og spar!
Så som du kan se, har du mange flere og meget mere spændende muligheder med LED strips. Så start allerede udskiftningen i år og glæd dig over den lavere strømregning i december.