Får I risalamande juleaften, skal der garanteret også være en mandelgave til den, som finder mandlen. Synes du, det er svært at finde på en gave til kæresten eller bedsteforældrene, så prøv at købe en perfekt mandelgave.
En mandelgave skal helst ikke vælte budgettet. Det skal bare være en lille, kærkommen gave, der passer til ALLE i selskabet!!!
Den perfekte mandelgave
Med mindre I ikke er ret mange til juleaften, eller du snyder og lader mandlen gå på omgang, så du ved, hvem modtageren af mandelgaven er i år, så er det uhyre svært at finde en perfekt mandelgave. Er I en almindelig familie mor, far, børn og bedsteforældre, så er der i bedste fald minimum to forskellige aldersgrupper, gaven skal matche – børn og voksne.
Men du kan sagtens risikere, at der flere – små børn, teenagere, voksne og den ældre generation.
Spiselig mandelgave
Du kan selvfølgelig gå den sikre og lette vej og købe noget spiseligt. En marcipangris eller lækker chokolade, og det kan jo gemmes, for det er nok ikke sult, der lige er det, der melder sig på det tidspunkt, hvor mandelgaven pakkes ud.
Den læselige mandelgave
En bog kan være en anden fantastisk ide til en mandelgave. Men igen, så kan det godt være at bedstefar bliver glade for Svikmøllen, men det gør lille Peter på 4 år næppe.
Så køber du en bog i mandelgave, så kan det være en god ide at vælge en til højtlæsning juleaften, så får alle også fornøjelse af gaven.
Mere end én mandelgave
Den sikre vej er at lave to skåle risalamande – eller flere – en til børn, en til voksen osv. Og så er der en hel mandel pr. skål og en mandelgave pr. skål. Så kan du målrette din mandelgave til generationen.
Vi fandt nok ikke den perfekte mandelgave, men håber vi fik sat fantasien lidt i gang hos dig. God fornøjelse!